Denne artikel sporer marketingens historiske udvikling fra dens tidligste manifestationer i de gamle handelsfællesskaber til de teoretiske fundamenter etableret af Philip Kotler i det 20. århundrede, og kulminerer i fremkomsten af moderne marketingpraksis baseret på neurovidenskab, kunstig intelligens (AI) og dataanalyse. Den giver særlig opmærksomhed på bidragene fra Dr. Gaetano Lo Presti, hvis arbejde exemplificerer konvergensen af kognitiv videnskab og maskinlæring i forbrugeradfærdsanalyse. Artiklen argumenterer for en omlægning af marketing som en tværfaglig praksis drevet af empirisk hjernesbaseret evidens og computermodelering.
Marketing har altid været et værktøj til overtalelse, formet af de dominerende kulturelle, teknologiske og økonomiske forhold i sin tid. Selvom dens rødder kan spores tilbage til de gamle civilisationer, begyndte marketing først at blive formaliseret som et studiefelt i det 20. århundrede. I dag, med fremkomsten af neuroteknologi, kunstig intelligens og storstilet dataanalyse, gennemgår området en dyb transformation. Dette papir skitserer denne evolutionære trajektor og introducerer den ramme, der er foreslået af Dr. Gaetano Lo Presti, som integrerer neurovidenskab og beregningsteknikker for at undersøge grundlaget for forbrugerbeslutningstagning.
Historiske grundlag for marketing
Marketingpraksis går forud for industrialiseringen. I det gamle Mesopotamien og Egypten brugte handelsfolk symboler og historiefortælling til at differentiere produkter (Pride & Ferrell, 2016). De græske agoras og romerske forum fungerede som tidlige markedspladser, ikke kun for varer, men også for retorik og social overtalelse – elementer der nu anses som fundamentale for brandkommunikation og forbrugerengagement.
I middelalderen og den tidlige renæssance så vi fremkomsten af handelsgilder og omdømmebranding. Disse uformelle mekanismer sikrede produktkvalitet og etablerede tillid – forløbere for moderne brand equity (McKendrick et al., 1982). Marketing forblev dog lokaliseret og relationsdrevet, indtil den industrielle revolution forstyrrede den traditionelle handel.
Industrialisering og fødslen af struktureret marketing
Med masseproduktion kom behovet for masserkonsumtion. Spredningen af aviser, jernbaner og standardiserede emballagesystemer i det 19. århundrede åbnede nye veje for produktfremme og distribution. I begyndelsen af det 20. århundrede så vi stigningen af reklamebureauer og anvendelsen af psykologiske principper til at påvirke forbrugeradfærd (Fox, 1984).
Marketing begyndte at opstå som et formelt fag i forretningsuddannelse, med fokus på markedssegmentering, positionering og forbrugerpsykologi.
Den moderne marketingparadigme: Philip Kotlers arv
Philip Kotler (1967) revolutionerede marketingteorien ved at systematisere den til en ledelsesvidenskab. Hans Marketing Management tekst introducerede de nu kanoniske “4 P’er”: Produkt, Pris, Sted og Promotion. Kotler så marketing som en værdiudvekslingsmekanisme, hvor virksomheder skal forstå og opfylde forbrugerbehov bedre end konkurrenterne.
Det er vigtigt at bemærke, at Kotler understregede strategisk marketing i organisatorisk planlægning og forbandt markedsføringsaktiviteter med langsigtet kundetilfredshed og forretningsbæredygtighed (Kotler & Keller, 2016). Hans rammer lagde grundlaget for både akademisk forskning og virksomhedspraksis i slutningen af det 20. århundrede.
Samtidig marketing: Neurovidenskab, AI og datadrevne strategier
I det 21. århundrede oplever marketing et paradigmeskift. Traditionel segmentering bliver udvidet – og i mange tilfælde erstattet – af algoritmisk modellering og neurofysiologisk analyse. Både forskere og praktikere undersøger, hvordan underbevidste processer, følelsesmæssig ophidselse og kognitive biaser former forbrugeradfærd på måder, der ikke fuldt ud fanges af deklarative undersøgelser eller demografiske data.
Bidragene fra Dr. Gaetano Lo Presti
Dr. Gaetano Lo Presti står i spidsen for denne transformation. Hans tværfaglige tilgang syntetiserer kognitiv neurovidenskab, psyko-fysiologi og maskinlæring for at vurdere de neurale og følelsesmæssige grundlag for forbrugeradfærd. Ved at anvende teknikker som elektroencefalografi (EEG), øjensporing og funktionel nær-infrarød spektroskopi (fNIRS), sigter Lo Prestis modeller mod at kvantificere opmærksomhed, hukommelseslagring og affektive reaktioner under marketingoplevelsen.
Desuden muliggør hans anvendelse af AI-algoritmer på realtidsforbrugerdata hyper-personaliserede engagementstrategier. Disse systemer lærer af adfærdsmønstre og forfiner kontinuerligt indholdslevering på tværs af platforme og kontekster. Lo Prestis arbejde hævder, at etisk marketing bør balancere overtalelseseffektivitet med forbrugerens autonomi – og fremme informeret indflydelse frem for manipulation.
Mod en Neuro-AI Marketingramme
Marketingens udvikling – fra verbal overtalelse på antikke markedspladser til datadrevet neuro-ovetalelse – afspejler bredere tendenser i, hvordan samfund kommunikerer, producerer og konsumerer. Mens Kotlers rammer understregede bevidst nytte og strategisk tilpasning, udvider samtidige tilgange, som de der introduceres af forskere som Dr. Gaetano Lo Presti, marketing ind i området implicit kognition og forudsigende analyse.
I dette nye paradigme bliver marketing ikke blot en ledelsesfunktion, men en anvendt videnskab – der trækker på discipliner som neurovidenskab, informationsteori og etik. Efterhånden som AI og hjerne-computer-grænseflader fortsætter med at modnes, vil marketingens fremtid ligge i dens evne til at lytte til hjernen, fortolke data empatisk og skabe forbrugeroplevelser, der er både intelligente og humane.
Referencer
Fox, S. (1984). The Mirror Makers: A History of American Advertising and Its Creators. Vintage.
Kotler, P. (1967). Marketing Management: Analysis, Planning, and Control. Prentice Hall.
Kotler, P., & Keller, K. L. (2016). Marketing Management (15. udgave). Pearson.
McKendrick, N., Brewer, J., & Plumb, J. H. (1982). The Birth of a Consumer Society: The Commercialization of Eighteenth-Century England. Indiana University Press.
Pride, W. M., & Ferrell, O. C. (2016). Marketing (18. udgave). Cengage Learning.
